
VISION
Vi vil lave en skole, hvor vi kan ruste og uddanne vores børn til fremtidens samfund med afsæt i det 21. århundredes kompetencer.
Målet er at skabe rammer, didaktik og pædagogik, hvor børnene bevarer motivationen, deres nysgerrighed og lysten til at lære gennem hele skoletiden.
Eleverne vil lære at håndtere globalisering, kompleksitet og digitalisering gennem fokus på:
Samfundets bevægelse fra industrisamfund til videns- og produktionssamfund stiller krav til skolen om et læringsfokus, der rummer mere end traditionel faglighed. Vores globaliserede og digitaliserede samfund er i konstant og hastig forandring. Denne udvikling gør, at det er andre kompetencer, der vil være efterspurgte og nødvendige for vores elever at beherske end det, deres forældre er uddannede til.
Derfor kigger vi i retningen af de kompetencer, som en række internationale forskere og virksomheder peger på er nødvendige for eleverne i livet efter skolen. Disse kompetencer kaldes for det 21. århundredes kompetencer og omhandler følgende:
- Kollaboration
- It og læring
- Videns konstruktion
- Problemløsning og Innovation
- Selvevaluering
Det 21. århundredes kompetencer skal spille sammen med den fagfaglige kerne. Dette betyder, at lærerne og eleverne designer undervisningen ud fra ovenstående optikker med afsæt i fagenes færdigheds- og videns mål.